Sådan producerer vi et plastprodukt OG passer på miljøet på samme tid

Sådan producerer vi et plastprodukt OG passer på miljøet på samme tid

Skrevet af Josefine Østerby, Co-founder & Administrerende Direktør, Baser ApS


Det er ikke nogen hemmelighed at Baser parasolfoden, foruden sandsækkene, består af plastik. Nogle vil måske allerede dér tænke ”Åh nej! Det er skidt for miljøet!” eller ”Nå da-da, så holder den jo ikke til ret meget.” Begge antagelser er forkerte. Derfor har jeg snakket med vores egen design ingeniør og Head of Brand & Product Development, Louise Ullmann, og skrevet denne artikel.

 

Så læs med for at få ekspertens egne ord på hvad plastik kan, hvorfor vi bruger det, og hvordan vi arbejder for at passe på miljøet imens.




Plastik som materiale


Hvad er vores parasolfødder lavet af?

”Plastmaterialet vores parasolfødder er lavet af, er det man i daglig tale kalder et komposit materiale. Komposit materiale er et materiale kombineret med et andet materiale. I vores tilfælde er det andet materiale glasfibre, for at forstærke plastikken.”


Fakta om vores plastproduktion

 

Plastikmaterialet vi bruger, er produceret af Ravago, og deres navn for materialet er Ravamid. Der findes mange producenter af plastik, og de giver typisk deres produkter navne, så du kan have mange navne for et produkt, der i bund og grund er det samme på tværs af virksomhederne. Ravamid er Ravagos navn for plastiktypen Nylon6.

Disse små plastperler bliver til Baser parasolfødder.

Fakta om vores plastproduktion

 

Plastikmaterialet vi bruger, er produceret af Ravago, og deres navn for materialet er Ravamid. Der findes mange producenter af plastik, og de giver typisk deres produkter navne, så du kan have mange navne for et produkt, der i bund og grund er det samme på tværs af virksomhederne. Ravamid er Ravagos navn for plastiktypen Nylon6.

Disse små plastperler bliver til Baser parasolfødder.


Du nævner glasfibre – vil du fortælle lidt mere om dem?

”Glasfibre er bitte små, fine tråde, som er lavet af glas. Glasfibrene er blandet i plastikgranulatet fra starten, så det er klar til brug, når det ankommer hos vores producent, MV Plast i Randers. I den type plastik vi bruger puttes der 30% glasfibre i. Du kan putte f.eks. 10%, 30% eller 50% i, og få forskellige kvaliteter. For det plastmateriale vi anvender, gør glasfibrene at plastikken er utroligt stærk, men på samme tid også fleksibel, så den kan modstå rigtig meget og er meget holdbar.”


Fakta om glasfibre i plastik

 

Der er store fordele ved at bruge glasfibre i plastik. Glas er et meget stærkt materiale, men det er på samme tid også et meget sprødt materiale. Gummi, derimod, er et meget blødt materiale. De ligger i hver sin ende af skalaen. Kaster du et stykke gummi ned i jorden, så vil det bare hoppe tilbage, men kaster du et stykke glas i jorden, så splintrer det. Plastik kan variere rigtig meget om det er sprødt eller blødt, alt efter hvilken type plastik det er, hvilke andre materialer du putter i det og hvordan du behandler det, så hvis du gerne vil have et hårdt og stærkt plastikmateriale, så putter du f.eks. glasfibre i. Fordelen ved glasfibre er, at det er tråde, der ligger ved siden af hinanden. Trådene lægger sig ved siden af hinanden, og kan derfor bedre tåle bevægelse, fordi de ikke er en sammenhængende glasmasse, som f.eks. et vinglas er.


Fortæl os lidt om kvaliteterne ved det plastmateriale parasolfødderne er lavet af.

”Nylon6 er et materiale du typisk ser brugt i mekaniske dele, altså dele der skal være stærke og kunne modstå slid, som f.eks. i en bilmotor. Det er fordi det kan modstå store kræfter og belastninger uden at gå i stykker, da slidstyrken er enormt høj.”


Produktion af plastik


Hvordan produceres parasolfoden så?

”Alle de hårde plastdele til parasolfødderne produceres i Randers. Metoden kaldes ’injection molding” – på dansk hedder det sprøjtestøbning. Så for hver del, der skal til at samle en Baser parasolfod, har vi en støbeform af massivt stål. Det er inde i dem, de forskellige plastdele bliver lavet.”


Du kan svagt ane små, lyse tråde i plastikken – det er glasfibre. Nogle gange er de slet ikke til at se, og andre gange er de ret så tydelige.


Fortæl os en lille fun-fact omkring produktionen af parasolfødderne.

”Det materiale vi bruger, Nylon6, har den specielle egenskab at den suger fugt til sig. Det lyder skørt, men det er faktisk en nødvendighed, for hvis det ikke får lov til at suge fugt til sig, så bliver det enormt sprødt og går nemt i stykker. Så det gør faktisk produktet stærkere.”


Fakta om plastikstøbning

 

I selve støbeformen bliver plastikken varmet op, så den bliver flydende, og så fyldes den ind i selve formen. Det foregår med stor kraft, for plastikken størkner hurtigt, og den skal nå helt ud i alle hjørner og kroge, ellers står du tilbage med en fejlstøbning. Derfor er sprøjteformene også meget massive – de er lavet i massivt stål, og selv en almindelig størrelse sprøjteform vejer gerne over 100 ton.

 

Hvis du gerne vil se hvordan det sker, så tjek videoen her.


Miljø, bæredygtighed og genanvendelse


Hvad gør Baser for at være en bæredygtig produktionsvirksomhed?

”Mange ting, men hvad angår plastik specifikt, så sigter vi efter at have en nul-spild produktionsvirksomhed. Det gør vi ved at alle de dele, der fejlstøbes, puttes i en kværn, som laver nyt granulat. Det nye granulat bruger vi så igen til nye støbninger. På den måde har vi reduceret spild i vores plastproduktion til 0, og det er vi ret stolte af. Derudover, så bruger vi genbrugsplast som andre ikke har kunnet bruge i deres produktion. Det er ikke alle virksomheder, der kan genbruge plast da det måske ikke lige passer i farverne. Men siden vi kun producerer i sort plastik, så kan vi anvende genbrugsplast i alle farver, fordi det er nemt at farve om til sort. Desuden har det ikke nogen mærkbar indvirkning på kvaliteten af produkterne.”



Hvad er din holdning til plastik, som design ingeniør, der arbejder med plastik til daglig?

”Der er rigtig meget debat omkring anvendelse af plast og den påvirkning det har på miljøet. Når alt kommer til alt, så er plastik, uanset hvad, en stor del af vores hverdag og har utroligt mange funktioner og fordele. Det er svært at erstatte. Forestil dig at skulle lave en computermus ud af et andet materiale end plastik? Træ, aluminium, keramik, pap? Ja, plastik er f.eks. i det her tilfælde det bedst egnede materiale. Plastik giver mening at bruge i produktion, hvis man tager højde for hvordan det fremstilles og afskaffes (ligesom for alle andre materialer). Derimod er plastemballage et problem. Og heldigvis arbejdes der på at forbedre dette eller helt erstatte det. Men den dårlige brug af plastikemballage har desværre smittet lidt af på andre plastikprodukter, som ikke er et engangsprodukt ligesom emballage. Og det ry kan virkelig være svært at slippe af med. Selv er jeg vild med plastik som et arbejdsmateriale, fordi det kan så utroligt mange ting! Rigtig mange tænker nok ikke over det, men rigtig meget af vores tøj er lavet af plastik. Det er bare meget blødt plastik, som spindes til garn og tråd, som man så kan væve stof af og sy sammen til den bluse du netop lige har købt. Så plastik er alle steder omkring os, også selvom vi ikke lige tænker over det i dagligdagen.



Hvad kan vi så gøre hver især for at efterlade et mindre plast-aftryk?

"Som udgangspunkt er plastik ikke nødvendigvis et problem - det er mere hvad vi gør med det, når vi er færdige med at bruge det, der udgør et problem. For hvis vi bare smider om os med det, eller køber nye ting konstant, bidrager vi til problemet. Sørger vi derimod for at være fornuftige og handle med omtanke, så er historien strans en anden. Det bedste du kan gøre er ikke at overforbruge - tænk dig om før du køber! Bæredygtighed handler også om at købe ting, du kan bruge i lang tid, og det gælder for rigtig mange plastikprodukter, f.eks. vores parasolfod. Og når et plastprodukt du ejer ikke kan bruges mere, så skil dig af med det på den rigtige måde. Det kan altså sagtens lade sig gøre både at bruge og arbejde med plastik hver eneste dag, og samtidig være en klimatosse."


Fakta om plastik og genanvendelse

 

Der er enormt stor forskel på plast typer, og da den plast vi bruger til vores parasolfødder betegnes som hård plast, så er der et par fakta, vi gerne vil slå fast:

 

1) Nej, vores parasolfod bidrager ikke til plastforurening i havene – det er hovedsageligt blød plast og microplast, der udgør forureningen, ikke hård plast.

 

2) Hårdt plast er nemt at sortere og genanvende:

- Alt hårdt plast kan ryge i containeren for hård plast på din lokale genbrugsstation. Der er kun få undtagelser, deriblandt plast med for mange metal, papir eller bløde plastdele i sig.

- Når du smider dit hårde plast til genbrug, bliver det sendt til plastvirksomheder, som knuser plasten. Den knuste plast omsmeltes så og genbruges til nye produkter – præcis ligesom vores parasolfod.

- Er du i tvivl om hvilken slags plast du står med, så led efter en trekant med et tal i midten; tallene 1, 2, 5 eller 6 fortæller dig at det er hårdt plast. Ellers kan du spørge personalet på genbrugsstationen.

 

Læs mere her og se videoen om hvordan du kan være med til at give hårdt plast et nyt liv.


Hvad skal man som forbruger så gøre med plastdelene fra Baser parasolfoden, når man er færdig med at bruge den?

”Det er ret simpelt. Med netop vores plast produkt er det ganske let at genanvende – det er hårdt plast, og skal derfor i ’hårdt plast’ containerne på genbrugsstationerne. Egentlig ville jeg rigtig gerne, at man kunne sende delene tilbage til os, kvit og frit, så vi kan lave nyt granulat og give gamle parasolfødder nyt liv. Jeg har allerede sådan et returprogram på tegnebrættet, og håber på at kunne have det på plads til 2021."





Louise har arbejdet med plastik hele sin karriere, samt gennem hendes uddannelse som design ingeniør. Hendes afsluttende projekt på kandidatuddannelsen var sågar også et plast produkt: SolarSack. En plastpose, der ved solens kraft kan rense vand og give rent drikkevand til befolkninger, der normalt ikke har adgang til rent drikkevand. Du kan læse mere om projektet her.

Louise har arbejdet med plastik hele sin karriere, samt gennem hendes uddannelse som design ingeniør. Hendes afsluttende projekt på kandidatuddannelsen var sågar også et plast produkt: SolarSack. En plastpose, der ved solens kraft kan rense vand og give rent drikkevand til befolkninger, der normalt ikke har adgang til rent drikkevand. Du kan læse mere om projektet her.