Minimalistiske nyheder til din have eller terrasse

Minimalistiske nyheder til din have eller terrasse

Norden er i udlandet kendt for sin naturlige farvepalette og sine minimalistiske designs. Og her hos Baser er vi mindst lige så glade for stilrene møbler, som de er uden for landets grænser. Derfor har vi samlet et par af vores udendørs favoritter til sæson 2018.

Cane-line-møbelsæt

1. Møbelsæt
Vi er vilde med Cane-Lines nye serie 'Copenhagen'. Møblerne er stilrene, veldesignede og passer størrelsesmæssigt selv til en mindre terrasse end den luksuriøse tagterrasse på fotoet. Når møblerne ikke larmer for meget, har du mulighed for at jazze dem op med farverige, mønstrede puder, som er en af sæsonens hotteste trends (læs vores blogindlæg om tekstil-trends her). Foto: Cane-Line 

To daybeds fra Manutti på terrasse

2. Daybeds

Manutti er en belgisk designvirksomhed og produktionsfirma, der forstår sig på lækre materialer og fine farver. Virksomhedens produkter ligger i den dyre ende, men det afholder os ikke fra at drømme om at slænge os i deres skønne daybeds, når sommeren melder sin ankomst. Foto: Manutti
Gloster lounge stol i teaktræ

3. Lounge stol 
En ny tendens i møbelbranchen er, at designere forsøger at ophæve skellet mellem, hvad der er udendørsmøbler og hvad der er indendørsmøbler. Det betyder, at produkterne laves i materialer, så de både kan tåle indendørs og udendørs brug som fx denne Gloster lounge stol i teaktræ og vandtæt stof. Foto: Gloster



4. Parasolfod
Vores egen parasolfod er resultatet af en kompromisløs søgen efter, hvordan dansk design og høj kvalitet kan sætte sit præg på din hverdag. En Baser parasolfod har med sine slanke linjer og de afrundede sandposer et nytænkende design, imens gennemtænkte materialevalg sikrer stabilitet og pålidelighed.


Baser er en aarhusiansk virksomhed, hvis første produkt er en vedligeholdelsesfri parasolfod, der er nem at flytte og samtidig meget stabil. Lær mere om fordelene ved Baserparasolfoden på vores webshop eller se samlevideo