Hvor tung skal parasolfoden være?

Vægten på din parasolfod er dét, der sikrer at den er stabil og sikrer at parasol og parasolfod ikke flyver væk i sommervinden. For at hjælpe dig med at finde ud af hvilken vægt der passer til din parasol, har vi samlet 3 simple råd, så du vælger den rigtige vægt til din parasolfod.

Vi gennemgår alle tre råd og giver dig et overblik over vores anbefalinger:

Parasolfod vægt guide

Hvor bruger du din parasol og parasolfod?

Hvor skal parasollen skygge henne – er det på terrassen eller på altanen? Det skal du vide, for størrelsen af parasollen varierer nemlig meget. Du kan læse vores Guide til hvilken parasol du skal vælge og få inspiration hvis du leder efter en parasol.

En terrasse parasol / have parasol går nogle gange under navnet markedsparasol. De ligger på mellem 3-4 meter i diameter. Før du bare vælger den største parasol du kan finde, så tænk over at jo større parasollen er desto tungere skal din parasolfod være. Som grundregel skal en 3,5-4 meter parasol have en parasolfod på mellem 50-60 kg og en 2,8-3 meter parasol skal have en 30-40 kg parasolfod.

Forventer du at bruge parasolfoden på din altan, så vær sikker på parasollen og parasolfoden kan være på altanen. Her har parasollerne ofte en diameter mellem 1,2-2 meter, og du skal bruge en parasolfod på ca. 15-25 kg.

Hvilken type parasol har du?

Typen af parasol er afgørende i forhold til hvor tung din parasolfod skal være. Størrelsen, måden den er bygget på og funktionerne af parasollen kan variere meget fra parasol til parasol. En tung parasol af fx træ skal ofte bruge en tungere parasolfod end en parasol af aluminium, da den kan vippe parasolfoden hvis parasollen bliver taget i vinden. Vi anbefaler derfor at man vælger en parasol i aluminium. Du skal dog huske at sikre at kvaliteten af stellet og stoffet er god, for du kan risikere at komme hjem med en parasol, som hurtigt går i stykker. Læs vores guide til parasoller, så du ved hvad du skal kigge efter.

Har parasollen tilt funktion, så er det vigtigt at vælge en tung parasolfod, fordi parasollen fungerer lidt som et sejl i vinden når den er tiltet. Vi anbefaler derfor at man vælger minimum en 50 kg parasolfod til 3,5 meter parasol og en 40 kg parasolfod til 3 meter parasol. Har du en altan vil en parasolfod på 20 eller 25 kg altid være at fortrække.

Er der kraftige vindstød?

Der er meget forskel på hvor kraftig vinden pludselig kan blive. Bor du fx tæt på havet eller hvor der er meget åbent, så vil vi anbefale dig at vælge en tung parasolfod. Har du træer eller står parasollen tæt på huset, så er parasollen slet ikke så vindfølsom og du kan ofte vælge en parasolfod der er lidt lettere. Bor du i byen, så skal du være opmærksom på at der kan opstå ”vind tunneler”. Det sker ofte når der er høje bygninger som ligger tæt og i forlængelse af hinanden. Det gør at parasollen er meget vindfølsom, og du bør vælge en tung parasolfod.

Vores anbefaling til vægt - så tung skal din parasolfod være.

Vi har samlet vores anbefalinger til hvor tung din parasolfod skal være herunder, samt lavet en oversigt som du kan se nedenfor.

  • 3,5-4 meter parasol skal bruge en 50-60 kg parasolfod.
  • 3-3,5 meter parasol skal bruge en 40-50 kg parasolfod.
  • 2,8-3 meter parasol skal bruge en 30 kg parasolfod
  • 1,2-2 meter altan parasol skal bruge en 15-25 kg parasolfod

Leder du efter en ny parasolfod kan du læse mere om vores Baser parasolfod her.