Hvilken parasol skal jeg vælge?

Hvilken parasol skal jeg vælge?

Det kan være svært at finde rundt i gør-det-selv butikker og webshops, når man leder efter sin nye parasol. Derfor har vi samlet et par gode råd, der kan hjælpe dig på vej og gøre det nemt at finde din nye parasol. I denne blog kommer vi omkring:

Når du har læst bloggen her, så er du 100% klædt på til at finde parasollen, der passer til dig, så du kan nyde sommeren i skyggen af din nye, fantastiske parasol!

Hvilken størrelse skal min parasol være?

Det kommer rigtig meget an på dine behov - og størrelsen af din terrasse eller altan. Hvis du har enormt meget plads og en masse møbler, som skal dækkes af skygge, så har du flere muligheder. Du kan enten købe én kæmpe stor parasol, eller købe to medium størrelse parasoller til at dække behovet. Hvis du kun har meget lidt plads, så kan en lille parasol være den bedste løsning. Det virker måske trivielt, men det er vigtigt at have i tankerne, når du er på jagt efter en ny parasol.

Her er et hurtigt overblik over de mest normale parasolstørrelser på markedet:

Parasol størrelse

Du kan komme meget langt med en lidt mindre parasol, hvis du er forberedt på at flytte den rundt, og måske sørger for at få dig en parasol, der har tilt funktion og kan justeres i højden. Vi kommer omkring disse muligheder i løbet af bloggen her. Planlægger du at flytte din parasol, så skal det være let, og det vender vi også tilbage til sidst i bloggen her.

Hvilken form skal min parasol have?

Du kan få mange forskellige varianter af parasoller når det kommer til formen. For det meste er det et spørgsmål om hvad man foretrækker. Hvis et af dine behov er at have flere parasoller tæt på hinanden, så kan det klart være en fordel at vælge firkantede parasoller, så solstrålerne ikke så let slipper igennem. Her er et hurtigt overblik over de typiske parasolformer på markedet:

Parasol hvilken form skal den have

Der er én specifik situation, hvor formen på din parasol virkelig betyder noget: Hvis du ønsker at placere den op mod væggen. Hvis det er hvad du planlægger, så skal du have fat i en halv-parasol og en parasolfod, der passer til (du kan finde sådan én her). Kan man så få sådan en parasol, tænker du måske? Ja da! De fås flere og flere steder, i flere og flere forskellige varianter. Halv-parasoller er typisk tilegnet altan-brug, men du kan bruge den lige dér, hvor du ønsker.

Formen på de forskellige parasoller har selvfølgelig en effekt på hvordan skyggen fra parasollen ser ud. Derudover, så er det mest af alt et spørgsmål om hvad du bedst kan lide at kigge på.

 

Skal min parasol have tilt-funktion?

Parasoller med tilt giver dig mulighed for mere skygge fordi du kan give parasolskærmen en vinkel, der mere effektivt blokerer solens stråler. Der er en del parasoller på markedet, der har tilt-funktion, så du bør kunne finde én, der passer til dig.

Parasol sådan virker tilt funktionen. Parasol med tilt.

De fleste tilt-mekanismer fungerer ved, at man trykker en knap ind, som skubber en lille metalstav ud, der blokerer parasollen fra at tilte når du ikke vil have det. Når den lille metalstav er skubbet ud, kan du tilte parasollen, som regel til begge sider.

Et godt råd: Lad være med at købe en billig parasol med tilt. Tilt-funktionen kan godt gå i stykker, og så vil din parasol altid tilte til den ene eller den anden side - plus den kan blive fanget i vinden og dreje rundt. Når nu vi er ved det med vind, så har vi et andet godt råd: Pas på med at tilte din parasol, når det blæser. Parasolskærmen danner et sejl, som på et skib, hvor vinden kan gribe fat og vælte parasollen. I den situation er det ligegyldigt hvor stor og tung en parasolfod du har, for ingen parasolfod eller parasol er lavet til at kunne klare sådan en belastning. Resultatet vil være, at parasollen enten vælter eller helt knækker, hvis parasolfoden formår at holde den fast.

Gør antallet af wires/arme i parasollen en forskel?

Sikke da et fantastisk spørgsmål! Fantastisk vigtigt, hvis vi skal være helt ærlige. Ja, antallet af wires/arme gør en forskel. Hvorfor? Fordi det er dem, der holder parasolskærmen fast og udstrakt, så jo færre der er, desto større er belastningen på hver enkelt. Hvis du køber en parasol med kun 6 arme til at holde stoffet, og den ene bliver bøjet, så ryger en stor del af stabiliteten med det samme. Du vil nok opleve, at flere arme også er lig med højere pris - men det kan virkelig betale sig! Lad os give to eksempler:

1. Du køber en parasol for 450 DKK denne sommer, og om måske to til tre år (måske kun ét år!), er du nødt til at købe en ny. Hvorfor? Parasollen havde kun 6 arme til at fordele vindbelastningen og under den der sommerstorm i juni blev den revet i stykker. Så køber du en ny, tilsvarende parasol, og det samme sker. I løbet af 10 år kan du nå at købe 3-4 parasoller. Det er 1.350-1.800 DKK! Og i værste fald, med en ny parasol hvert år, så løber det op i 4.500 DKK!!

Det både regner og blæser og din paraply er fuldstændigt ødelagt nu, hvor du har allermest behov for den. Vi har alle prøvet det med en paraply - og det kan ligeså let ske med din parasol! Så sørg for at finde én, der holder længe - den er pengene værd.

2. Du beslutter dig for at undersøge markedets parasoller med omhyggelighed for at finde den, der passer til dig, og ender med at vælge en parasol, der måske er lidt dyr. Den har 8 arme til at holde stoffet (og du kunne endda få den i din yndlingsfarve - lime grøn). Parasollen du valgte, kostede 1.200 DKK. Det virker måske som ret mange penge for en parasol, især sammenlignet med den tidligere, til kun 450 DKK, så på med matematikhatten. En parasol som denne kan med lethed holde 10 år eller mere uden skader på hverken stel eller stof - stoffet vil med al sandsynlighed også være af bedre kvalitet, så den forbliver lime grøn, og ikke mister farven med tiden.

Parasol med høj kvalitet

De ekstra arme er bestemt værd at være på udkig efter, når du er på jagt efter en ny parasol.

Sammenligner man de to, så betaler det sig at købe den dyre parasol. Hvis du køber en god parasol af høj kvalitet, så vil den med al sandsynlighed holde mere end 10 år, og så er pengene givet godt ud.

Kvaliteten betyder noget!

Skal min parasol have håndsving til at åbne/lukke den?

Der er to måder at åbne og lukke en parasol på, når man ser groft på det:

1. En simpel skubbe mekanisme. Du skubber op, for at slå parasollen op, og trækker den ned for at lukke parasollen sammen. Det klik du hører, er en lille metalstav, der frigøres og låser parasollen, så den ikke kan lukke sammen igen når du stopper med at skubbe. Ligesom på en paraply. Når du vil lukke parasollen sammen igen, så er det bare at trykke den samme knap ind, og trække ned - igen, præcis ligesom på en paraply!

2. En parasol med håndsving. Når du drejer håndsvinget den ene vej, så åbner parasollen, og drejer du den anden vej, så lukker parasollen. Det er ret ligetil. Og det virker måske som en bedre løsning end skubbe-mekanismen, men egentlig er det omvendt. For at sådan et håndsving kan fungere, kræver det snore. De snore løber oftest inde i parasolstangen. Snorene strammes, når du drejer på håndtaget for at åbne parasollen, og trækker armene op, så parasollen åbnes. I sig selv, ret smart. Men snorene kan knække, og hvordan vil du så åbne og lukke parasollen?

Problemet med håndsvinget er, som allerede nævnt, at snorene kan knække. De er som regel lavet af stof, der løber om skarpe hjørner inde i parasollen. Både tid og slid vil mørne dem, og de kan derfor knække - og så kan du ikke åbne parasollen længere. Fordi snorene løber inde i parasollen, er det svært at komme til at reparere dem, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Derfor anbefaler vi klart, at man vælger skubbe-mekanismen, da den simpelthen har en længere levetid. Hvis du ikke er i stand til at bruge skubbe-mekanismen, så er håndsvinget en genial løsning for dig, selvom din parasol med al sandsynlighed vil have et kortere liv.

Skal min parasol kunne justeres i højden?

Ikke alle parasoller har denne funktion, men det er virkelig en smart ting at have. Hvorfor, spørger du? OK, vi forklarer. Det er nok lettest med en illustration som denne:

Parasol der kan justers i højden

Når solen går ned, hvis du ikke kan justere højden og din parasol ikke har tilt funktion, så kommer du til at skulle flytte enten parasollen eller dig selv ret ofte, for at opnå den skygge du gerne vil have. Selv med tilt funktion kan det være svært at fange solen og skabe den ønskede skygge, derfor er det en enorm fordel at kunne justere højden på sin parasol. Se selv:

Udnyt at parasollen kan justers i højden

Hvis du derimod har en parasol, hvor justérbar højde og tilt-funktion kombineres, så kan du opnå maksimal skygge med stor lethed – både om dagen og om aftenen, når solen står lavt. Og det endda uden behov for at flytte parasollen eller dig selv rundt på terrassen! Er der noget bedre, end at kunne dase i skyggen på en varm sommerdag – hele dagen og aftenen med?

Hvilke farver kan jeg få min parasol i, og hvor vigtig er stofkvaliteten?

Kort svar: Ja, stofkvaliteten er meget vigtig. Farven, derimod, er et personligt valg og kommer meget an på om du kan få den enkelte parasol model i flere farver / den ønskede farve. Vores råd til dig er simple når det kommer til farve: Vælg hvad du kan lide! Bare husk at gøre dig tanker om to ting:

  1. Vælg en farve du kan lide. Du kommer til at bruge ret meget tid sammen med din parasol henover sommeren, så du bør vælge en farve du gerne vil se på et helt halvt år. Bare husk, at en mørk parasol ofte skaber en mere tæt skygge, hvorimod en lys parasol har en tendens til at lade mere lys slippe gennem. Tag f.eks. en limegrøn parasol – den vil med al sandsynlighed kaste en skygge med et lysegrønt skær, så hvis det ikke er din kop the, så bør du nok vælge en mørkere parasol.
  2. Prøv at finde ud af hvordan stoffet er farvet – nogle stoffer er kun overflade farvet, mens andre er gennemfarvet (også kaldet ’solution dyed’). Stofferne, der kun er overflade farvet vil hurtigt miste deres farve, mens de, der er solution dyed, vil holde i årevis. Du får en dybere forklaring på forskellen lige om lidt.
parasol med forskellige farver

Du kan få parasoller i alle regnbuens farver – så det kommer an på hvad du bedst kan lide.

Kvaliteten af stoffet er vigtig fordi det bestemmer hvor godt din parasol beskytter dig mod solen. Det påvirker også hvor lang tid stoffets farve kan holde – om det falmer i løbet af en enkelt sæson eller to, eller om den holder år efter år.

  • Stofkvalitet: De fleste parasolskærme er lavet af polyester fordi det kan klare det meste vejr og er nemt at holde rent.
    • UV-beskyttelse: En vigtig ting at have for øje ift. stoffets kvalitet er hvor meget UV-beskyttelse du får. Er det en vigtig faktor? Ja, hvis du vil have beskyttelse mod solens stråler, så er det – og det er især vigtigt, når du har spædbørn siddende i skyggen. Det er rimelig simpelt: Jo tyndere stoffet er, desto lavere UV-beskyttelse. Det er fordi et tyndere, mindre tætvævet stof, lader flere UV-stråler slippe gennem stoffet, så de kan ramme dig. Så se efter tykkelsen og tætheden på stoffets vævning, når du skal vælge din nye parasol, for at maksimere UV-beskyttelsen parasollen giver dig.
    • Farve metode: Måden stoffet er farvet på betyder rigtig meget for hvor holdbar farven på din nye parasol er. Medmindre du har i sinde at købe en hvid parasol, så har det stor betydning for din nye parasol – farven må da gerne holde så lang tid som muligt, ikke? De fleste stoffer du finder på billige parasoller, er kun overflade farvet. Det samme gælder også for andre stofprodukter til udendørs brug. Du kan sammenligne det med at putte rød frugtfarve i glasuren for at lave en rød kage: Den er kun rød udenpå. Produkter af høj kvalitet vil derimod være farvet med solution dye metoden. Du kan sammenligne det med at putte rød frugtfarte i kagedejen, for at lave en rød kage – den er rød hele vejen igennem.

Vores anbefaling: Med stoffer, der er gennemfarvet med solution dye metoden, får du et produkt, der vil beholde sin farve i årevis. Så du kan undgå, at din ny købte flotte, røde parasol er blevet lyserød sidst på sommeren, hvis du vil investere lidt ekstra tid og penge i at finde en god kvalitetsparasol. Vi anbefaler også, at du overvejer UV-beskyttelsen din nye parasol kan tilbyde, for at være sikker på, at du sidder i sikkerhed under din parasol hele sommeren. Find et kvalitetsprodukt – du fortjener det.

Hvad skal jeg købe: En parasol, en hængeparasol, en markise eller et solsejl?

Vi vil gerne dække alle de muligheder du har, når det kommer til at få skygge. Så hvad er dine muligheder, udover den almindelige parasol?

Dit udvalg, når du skal have skygge:

  1. En almindelig parasol
  2. En hængeparasol
  3. En markise
  4. Et solsejl
4 forskellige muligheder for at skabe skygge på terrassen. 1 parasol. 2 hængeparasol. 3 markise og 4 solsejl.

Vi har allerede diskuteret den almindelige parasol grundigt, så lad os bare hoppe til den næste løsning på listen: Hængeparasollen. En hængeparasol kan være en fantastisk løsning, hvis du har behov for en rigtig stor parasol og ikke har behov for at kunne flytte den. For lad os være helt ærlige: Ville du nogensinde flytte en parasol + parasolfod, der vejer op mod 100kg tilsammen? Nej vel? Det ville vi heller ikke. Så hvis du foretrækker en stationær løsning, hvor parasollen kan være i omegnen af 4m i diameter, så er en hængeparasol måske løsningen for dig. Bare husk, at den ikke tilbyder samme fleksibilitet, som en almindelig parasol når det kommer til både placering og justering.

En markise kan være en super god ting at have, især på meget solrige terrasser, med vinduer, der vender ud mod solen. Markiser er dog en anelse begrænsende, da de skal fastgøres til husmuren og kun kan trækkes ud i én retning. De dækker et stort område, men er ikke justérbare på samme måde som en parasol. En markise kan også være en ret dyr løsning, især hvis du vil have en, der er elektrisk og fjernstyret.

Når det kommer til solsejlet, så kan vi egentlig bare gentage mange af kommentarerne til markisen – dog med én ekstra ting: Solsejlet er lidt mere fleksibelt og en del billigere. Især hvis du overvejer en elektrisk markise. Så hvis du gerne vil have en komplet stationær skygge-løsning, så er solsejlet måske den bedste kandidat for dig.

Vores anbefaling: Vi vil til hver en tid anbefale dig at købe en almindelig parasol med en almindelig parasolfod. Det er både en billigere løsning, og så er det også en mere fleksibel løsning end alternativerne. Så for at gøre en lang historie kort: Vælg en almindelig parasol – du vil ikke fortryde det.

Skal min parasol kunne flyttes?

Vi vil til hver en tid anbefale at du bør kunne flytte din parasol. Man ved aldrig hvornår behovet opstår, kun én ting er sikker: Du får behov for det før eller siden. Hvis ikke pga. møbelopstillingen på din terrasse eller altan, så fordi parasolfoden skal ind om vinteren. Derfor griber vi fat i et ekstra spørgsmål:

Hvilken parasolfod skal jeg købe?

Du har fået næsten alle de tips og gode råd du skal bruge for at finde den perfekte parasol for dig – du mangler kun én ting: En parasolfod, der passer. For at gøre det kort, så giver vi dig bare ét enkelt råd. Hvis du vil have ekstra hjælp til at vælge din nye parasolfod, så finder du det her.

Du er nødt til at balancere tre ting, når du er på udkig efter en ny parasolfod: 1) udseende, 2) funktion og 3) stabilitet. En flot og skinnende parasolfod af granit ser måske smart ud og er måske også dit første valg, men den giver ikke ret meget igen når det kommer til funktion. Og mens dens vægt alene måske er nok til at overbevise dig, så er der et par ting, du bør overveje:

 

  • Har den hjul, med hensigten at gøre den lettere at bruge? Hvis den har hjul, så gør det faktisk at den bliver mindre stabil fordi dens tyngdepunkt bliver løftet fra jorden.
  • Hvordan spændes parasollen fast? Hvis den ikke har mere end en enkelt justeringshætte til at spænde parasollen fast med, så er den ikke pengene værd. Hvorfor? Den vil ikke forhindre din parasol i at flyve væk – plus, den vil stille og roligt ødelægge parasolstangen, når du skruer den fast. Til sidst er stangen så ødelagt at du slet ikke kan få den ud af parasolfoden, eller spænde den ordentligt fast.
Granit parasolfod

1. Har kun ét eneste punkt langs hele parasolstangen, der sikrer parasollen i parasolfoden. Det er ikke nok til at holde parasollen sikkert fastgjort!

2. Har dobbelt så mange punkter langs parasolstangen, til at sikre at parasollen sidder fast i parasolfoden. Det er bestemt bedre, men du er stadig i risiko for at parasollen enten flyver væk, eller ender med at stå skævt og usikkert i parasolfoden.

Baser parasolfod

3. Har et utal af punkter langs parasolstangen, der sørger for, at parasollen står stabilt og sikkert fast i parasolfoden. Hele 40cm + er fikseret, og endda fra fire forskellige vinkler, der skubber ind mod hinanden, mens eksemplerne 1 og 2 kun skubber fra én vinkel. Du får ikke mere sikkerhed og stabilitet end det!

Vores anbefaling: Find parasolfoden, der passer til dine behov. Hvis du vil have den skal være stationær og hellere vil flytte dine havemøbler rundt, så kan du frit vælge mellem de fleste på markedet. Hvis du derimod gerne vil have lidt mere fleksibilitet fra din nye parasolfod, så skal du finde én, der gør det muligt for dig. Husk på, at vi råder dig på det kraftigste til at undgå parasolfødder med hjul.

Husk: Det handler om dine behov

Der er mange ting at huske på, når man leder efter en ny parasol. Bare husk dette: Det handler kun om dine behov. Prøv at undgå impulskøb, og hav altid disse tre ting for øje:

  1. Hvordan du regner med at bruge din parasol
  2. Hvor du regner med at bruge den
  3. Hvor lang tid du vil have den skal holde
Parasol

God fornøjelse med din nye parasol og

hav en rigtig dejlig sommer!

Mangler du en ny parasolfod, der passer til din parasol? Få den her!