9 ting du er nødt til at have på din altan denne sommer

9 ting du er nødt til at have på din altan denne sommer

En guide til din altan

Sommeren er lige rundt om hjørnet, og for mange byboere er altanen en oase man søger tilflugt i. Derfor bør du gå i gang allerede nu med at gøre klar til når solen bager fra oven, og du mangler et sted at nyde skyggen. Her får du vores tips til, hvordan du får mest ud af din altan.

Der findes mange forskellige slags altaner – de kan være store eller små, smalle, firkantede, og nogle endda runde. Fælles for langt de fleste er dog, at pladsen er begrænset – derfor giver vi dig nogle tips og gode råd til at udnytte altanen mest muligt med pladsbesparende møbler, der samtidig ser smaddergodt ud.

Møbler til altanen

Du bør altid gå efter møbler, som er smalle og som kan klappes sammen og stilles til side.

En kombineret bænk/boks kan hjælpe dig med at optimere pladsen på din altan, så du samtidig kan opbevare ting uden at miste siddeplads.

Tænk i sammenhænge – hvis møblerne er smart designet, så kan de med lethed stilles tæt sammen, så du får mest muligt ud af den plads du har.

Tag stuen med ud på altanen. Med den rette møblering bliver altanen til en ekstra stue om sommeren, så det betaler sig at lægge lidt energi i den. Hvis du har betongulv på din altan og er træt af det, så kan du løse det på to simple måder:

  • Gulv/kludetæpper. Det er en super simpel løsning, og så er den også billig. Kludetæpper kan du finde rigtig mange forskellige steder til meget få penge. De fjerner noget af kulden ved et betongulv – både bogstaveligt og billedligt talt.
  • Trægulv. Det er en lidt dyrere løsning, men kan give dit betongulv på altanen det løft det mangler. Det er efterhånden ret nemt at få fingre i løse træ ”fliser”, du kan lægge på din altan, så den får et mere blødt, naturligt og imødekommende look. Tjek f.eks. IKEA for sådanne træfliser.

Planter på altanen

Altanen er typisk et af de mest solrige områder du har i dine bolig m2 – udnyt det mest muligt! Hvis du har indendørs planter, der gerne vil have sol, så tag dem med ud når det er sommer. Du kan også med stor fordel fylde altanen op med diverse krydderurter, så sommeren får ekstra krydderi.

Tænk ikke kun fladt – udnyt din altan i højden. Hvis du har mulighed for det, så kan en væg med planter være en skøn ting. Du kan også med lethed kombinere lamper og planter, for at skabe dit helt eget kunstværk, som både har funktion og skaber hygge og rum på din altan.

Grønt er godt. Det behøver ikke altid være farvestrålende blomster. Øjet har godt af at se på grønt – det har både krop og sjæl godt af – så hvis du ikke lige er en blomsterpige, kan du frit slå dig løs med en masse grønne planter til din altan. Det er trods alt din altan.

Altankasser er din ven. Du kan hænge dem både på indersiden og ydersiden af rækværket til din altan – hvad du har mest lyst til. Under alle omstændigheder er det en tidløs løsning på pladsproblemer, for byboeren med grønne fingre. Er din altan lang og smal betyder det bare, at du har det mere plads til altankasser med skønne planter!

Hygge på altanen

  • Lys, lys og mere lys. Det sker først sent ud på aftenen om sommeren, men natten kommer uanset hvad. Så vær klar med både levende og elektriske lys til at lyse op i sommernatten. Det skaber både hygge og varme. Du kan hænge lyskæder og lamper på både rækværk, vægge og sågar i din parasol!

 

  • Puder og tæpper er et must. Det sker jo, at det bliver lidt køligt enten om morgenen eller om aftenen, selv om sommeren, og så er det rart at kunne pakke et tæppe om benene. Puder vil hjælpe med til at give komfort – og så kan du finde puder, der passer til din personlige stil. Det er en super nem og smart måde at tilføje dit helt personlige udtryk til din altan med både farver og mønstre.

 

  • Byg dine egne møbler! Har butikkerne ikke lige dét, der taler til dig? Så kan du sætte dit helt eget præg på din altan, hvis dine hænder er rigtigt skruet på. Det er nemmere end man skulle tro, at lave sine egne møbler. Det kræver kun grundighed og god planlægning.

Vores anbefaling

Vi er gået 100% ind på skandinavisk design og minimalisme, krydret med en masse grønne planter. Du kan selv se resultatet, og tjekke listen med ting du finder på billedet:

selv kan opnå det samme look.

Brighton foldebord i teak Ø80 cm – fra Mandalay. 2.299,-

Når morgenkaffen skal nydes ude på altanen, så skal der et bord til. Vi foreslår dette Brighton foldebord på Ø 80 cm og H 71 cm. Bordet er lavet i indonesisk teaktræ og kan foldes sammen, når det ikke er i brug. Det er en smuk og smart måde at optimere pladsen, så du får mest muligt ud af din altan.

Langelinie skammel i teak med hylde – fra Mandalay. 999,-

Har man sagt bord må man også sige stol – eller skammel, i dette tilfælde. Morgenkaffen nydes oftest også bedst siddende. Denne skammel fra Mandalays eget mærke, Langelinie, er lavet i indonesisk teaktræ, og er designet så smart, at der ikke er behov for metal eller plastik til at holde den sammen. Et gennemført bæredygtigt stykke håndværk. Den har sågar også en hylde, der hjælper yderligere med til at få mest muligt ud af din altan!

A2 Living udendørs lanterne – fra Mandalay. Pris: 675,-

Lanternen vi har valgt, bærer tydeligt præg af skandinavisk design – den er derfor også tilpasset det danske vejr og kan stå ude året rundt, lige meget vejret. For din letheds skyld er der brugt rustfrie materialer og så har den en rigtig smart easy luk funktion – den bruger en magnet, så du ikke skal stå og bakse med den typiske mekanisme med en lille metal stav.

Lugano parasol med knæk, Ø 150 cm – find den og andre på altanbutikken.dk. Pris: 299,-

Den flotte og simple parasol af mærket Lugano er genial til altanbrug af flere grunde. 1) Den kan deles på midten, og derfor let pakkes væk når du ikke skal bruge den mere. 2) Den er justerbar i højden og kan også tiltes, så parasolskærmen beskytter mere effektivt mod solen. 3) Og så kan den fås i mange forskellige farver, så du kan give din altan dit eget personlige præg.

Pssst… den fås også i Ø 2 m, hvis du har en stor altan.

Altanparasolfod 20kg mørkegrå sandsæk – fra Baser. Pris: 399,-

Den er stilet. Den er handy. Og den fylder ingenting på altanen. Fordelene er mange, så vi fokuserer kun på et par stykker. Det stilrene skandinaviske design er ikke til at overse – der er kælet for hver en detalje. Selve stellet er designet med henblik på at tilpasses enhver parasol til altanen, og sandsækken gør det nemt for dig at flytte og placere parasollen, og du kan med lethed placere dine møbler helt tæt op ad parasolfoden – noget en granitparasolfod ikke rigtigt tillader.

Alpaca plaid i mørkegrå – fra Mandalay. Pris: 1.180,-

Lavet af lækkert alpaca uld fra baby alpacaer, denne plaid er en must-have til selvforkælelse! Den er super blød og lækker, og er helt perfekt til de sene sommeraftener, når det bliver lidt køligt om benene. En anden klar fordel er, at du da bare tager den med ind i sofaen, når sommeren er slut og dagene bliver kortere. Det er selvforkælelse hele året rundt!

Rislamper, solcelledrevet – find dem f.eks. i IKEA fra 99,-.

Er der noget mere hyggeligt og stemningsfuldt end lanterner på snor ude på altanen? De giver lys, varme og skaber rum, når solen begynder at gå ned. Bare forestil dig at sidde ude på din altan med en kop lækker kaffe, med et tæppe om benene og bare kunne læne dig tilbage og nyde tilværelsen? Lanterne som disse hjælper med til at skabe rammen og giver bare det ekstra, der skal til for at skabe perfekte øjeblikke.

Terrakotta lerpotte – find dem alle steder, også online.

De er simple, oftest også billige, og så er de tidløse. Ikke nok med det, de får lynhurtigt en smuk patina, når de bruges, så du kan se den naturlige skønhed træde frem på din egen altan. Køb gerne underkopper med til dem, for på den måde kan dine planter bedre modstå varme og tørke. På den måde behøver du ikke vande helt så ofte og sparer dermed også tid, som du kan bruge på hygge i stedet for.

Tjek dit lokale byggemarked, eller gå online på f.eks. silvan.dk eller bauhaus.dk. Prisen er overkommelig (39,95kr for en Ø20cm potte), men varierer selvfølgelig alt efter størrelsen på potten.

Grønne planter som f.eks. guldranke eller efeu – køb dem i de fleste gartnerier.

Intet menneske kan leve rigtigt uden grønt – om det er på tallerkenen eller i ens omgivelser. Gør noget godt for dig selv og pynt dit hjem, både inde og ude, med planter. Du gør selv en lille forskel ift. CO2, og så har dit sind godt af at være tæt på planter. De er både pyntende, beroligende og så hjælper de på klimaet.

Tjek f.eks. Plantorama, hvor de koster fra 29,95kr til 499kr, alt efter størrelsen på planten.

Har du et fedt og unikt look til din altan? Så del det med os! Snap et billede og del på Instagram med hashtagget #mybaser.